Cph:cool missionen blev født i 2005: Vi vil vise Københavns besøgende de lokale steder, hvor byens indbyggere mødes og bor. På vores ture mixer vi en fin cocktail af viden om arkitektur, byfornyelse, historie, design og  tendenser med ruter, der byder på nye perspektiver af byen. 

Cph:cool blev grundlagt af Sine og Kristine.

Kristine boede på Vesterbro, inden kvarteret blev byfornyet og siden i Berlin for at studere. Selv om hun har en Ph.D grad indenfor oplevelsesøkonomi, er hun stadig meget glad for røgfyldte bodegaer og højhælede sko og er altid på jagt efter nye og uopdagede steder i byen.

Sine voksede op ved de snævre kanaler på Christianshavn. Hun elsker at cykle rundt i byen og har altid hyggelige og gode kaffesteder i kikkerten. Lige for tiden er hendes yndling, caféen “Beau Marché” i indre by. Med uddannelser som både autoriseret guide og designhistoriker, er Sine uden tvivl vores designnørd.